Eksperterne råder os til at vælge lån med fast rente – imidlertid hopper de selv på flekslånet

555462869_1280x720

Boligøkonomer har i mange år advaret mod flekslånet, men nu er risikoen måske ikke så stor længere – eksperterne vælger i hvert fald selv den faste rente fra.

I mange år har eksperterne rådet os til at vælge flekslånet fra og vælge den sikrere låneløsning med en fast rente.

Eksperter har ofte advaret i mod flekslånet, men den generelt lave rente vender nu op og ned på det samlede billede af låneløsningerne.

Et lån med fast rente er hidtil blevet opfattet som mere sikkert, fordi man sikrer sig at renten er den samme for hele afdragsperioden. Hvis renten stiger, vil kursen på obligationerne bag altså falde, hvilket betyder at man aldrig bliver overrasket og sikre sig, at renten er den samme hvert år.

Men nu ser det altså ud til, at en ny udvikling er i gang. Den lave rente gør nemlig, at det bliver mindre og mindre risikabelt at vælge flekslånet.

Eksperter vælger flekslånet 

I en rundspørge af Danmarks førende boligøkonomer foretaget af business.dk, viser der sig en klar tendens. De fleste eksperter vælger nemlig selv flekslånet, når de skal vælge i mellem de to lånetyper. Boligøkonomerne vurderer altså, at den lave rente gør det favorabelt at vælge flekslånet.

En udregning lavet af Nordea Kredit tydeliggør fordelen ved at vælge et flekslån over et 2 eller 3 procents lån.

Udregningerne viser, at man får en månedlig besparelse på 400 kroner efter skat, hvis man omlægger et lån med afdrag på 1 million med 28 års restløbetid til F5-lånet. Udover en månedlig besparelse afdrager man samtidig 1.020 kroner mere om måneden.

Afdraget på flekslånet er altså større end afdragene på lånene med fast rente.

Omlægger man til et 2 procent lån vil man komme til at betale 19.200 kroner mere efter skat, end hvis man vælger F5-lånet.

Efter fem år har man således afdraget en del mindre, end man havde gjort med flekslånet. Afdraget på F5-lånet vil nemlig være 175.800 efter fem år, mens man kun ville have afdraget 139.200 kroner på et 2 procent lån. Det vil altså sige at en boligejer med F5-lånet vil skylde 842.200 kroner, mens en boligejer med 2 procent lånet vil skylde 902.800 kroner.

F5 er favoritten

Hvis du har fået blod på tanden til at kaste dig ud i et flekslån, er F5 måske løsningen for dig. Denne flekslånstype er nemlig i høj grad blevet favoritten i Danmark.

Renten for dette lån er næsten 0 og, i modsætning til de øvrige flekslån, har bidragssatserne endnu ikke fået det samme tryk opad her.

Umiddelbart er F5 altså billigere end både F1 og F3. F5 koster nemlig 41.634 kroner i årlig ydelse, mens F1 koster 43.044 kroner.

Det eneste man skal være opmærksom på, hvis man vælger at hoppe ud i et F5-lån er, at kursen på obligationerne bag stiger, hvis renten falder. Der er altså fortsat en risiko ved at vælge flekslånet, men i disse tider kan der altså være store fordele ved at kaste sig ud i eksperternes fortrukne låneløsning.

Udgivet i Nyheder

Aarhus Nord får et nyt højhus – og måske også et nyt vartegn

maxresdefault

Aarhus har ikke mangel på bygninger, der er blevet ikoniske for byen. I centrum imponerer Rådhuset stadig, og kunstmuseet ARoS tiltrækker stadig flere kunstinteresserede fra hele verden. Domkirken tårner sig stadig op mod himlen, og for ikke så lang tid siden dukkede Dokk1-biblioteket og Isbjerget op på havnen. Men lidt længere væk fra centrum bliver der længere og længere mellem de ikoniske bygninger. For nylig er der dog blevet enighed om at bygge en ny bygning i Aarhus Nord, og efter sigende betyder det, at et nyt vartegn er på vej til byen. Hotel La Tour i Aarhus N skal nemlig rives ned til fordel for et nyt og imponerende byggeri.

Imponerende højhus indtager det nordlige Aarhus

Byrådet i Aarhus er blevet enige om at godkende lokalplanen for et højhus, der kommer til at tage Hotel La Tours plads ved det gamle vandtårn i Aarhus N. Dermed kan det gamle hotel rives ned og erstattes af et imponerende byggeri, der højst sandsynligt kommer til at blive et nyt vartegn for byen.

Højhuset, der kaldes for ”La Tour Tårnet”, bliver i 5-31 etager til boligformål og får en tilhørende parkeringskælder. Det samlede etageareal ender med at blive omkring 23.000 kvadratmeter og udformes med ca. 300 boliger med fællesfaciliteter i stueetagen. Højhuset bliver angiveligt 95 meter højt. Boligerne bliver forskellige i størrelsen, men hovedvægten af boligerne bliver lidt mindre, så de er mere velegnede til de studerende i Aarhus. En lavere ”halvcirkel” kommer til at huse de mindre lejligheder, mens selve tårnet, der rejser sig de imponerende 95 meter, vil indeholde større og dyrere lejligheder.

Det er arkitekterne 3XN og bygherren Jens Richard Pedersen, der står bag projektet. De lover, at det gamle vandtårn ikke bliver gemt af vejen og kommer til at miste sin status som vartegn. Vandtårnet får stadig lov til at bevare sin karakter af fikspunkt.

Både glæde og ærgrelse at spore hos politikerne

De fleste partier har udtrykt begejstring for projektet, men samtidig er de stort set alle enige om, at det er ærgerligt, at byggeriet ikke indebærer offentlig tilgang til de øverste etager. I Jyllands-Postens artikel forklarer Steen B. Andersen (S), at Socialdemokraterne glæder sig til at se det færdige byggeri, men at han personligt er ked af, at det ikke lykkedes at få et offentligt rum i toppen af bygningen. Han peger på, at det måske kan skyldes, at byrådet ikke tidligt nok fik udtrykt, at der ønskes offentlige rum i nye højhuse.

Enhedslistens Peter Hegner Bonfils udtrykker også ærgrelse for, at der ikke bliver offentlig tilgang til byggeriet, men at projektet ellers opfylder en masse gode kriterier – beliggenheden er god, og der er fin adgang til både kollektiv trafik og uddannelsesinstitutioner.

Jan Ravn Christensen fra SF udtaler, at de bakker op om lokalplanen, og at vi skal glæde os over de mange boliger, der bliver tilgængelige til de studerende. Der bliver rift om lejlighederne, og byggeriet bliver en del af Aarhus’ branding.

Udgivet i Nyheder

Byggebranchen har store forventninger til 2017

construction-1210677_960_720

Vi er allerede halvvejs i december, og lige pludselig bliver vi opmærksomme på det snarlige nytår. Hvilke forventninger har vi så til det kommende år? Det er bestemt ikke alle brancher, der kan være enige om forventningerne til et nyt år – men angiveligt er byggebranchen en undtagelse.

Aktører forventer vækst

Det lader nemlig til, at den danske byggebranche går ind i en god tid efter nytår. Deloitte har foretaget en rundspørge blandt 720 aktører i byggebranchen, bl.a. 655 virksomhedsejere, og tre ud af fire svarer, at de forventer at skabe vækst til næste år. Mere specifikt siger 78 procent af de spurgte, at de regner med at øge omsætningen, og 77 procent har en forventning om, at indtjeningen stiger. Det er kun 12 procent af byggevirksomhederne, der forventer at se deres omsætning falde næste år.

Thomas Frommelt, der er partner i Deloitte, fortæller i denne artikel, at bygge- og anlægsbranchen er inde i en positiv udvikling, og at det også afspejler sig i forventningerne. Halvdelen af virksomhedsejerne forventer en vækst på op til 10 procent, en femtedel forventer en vækst mellem 10 og 20 procent, og ca. hver tiende har en forestilling om at lægge mere end 20 procent til omsætningen. Det er ifølge ham i særdeleshed nybyggeriet og den vækst, der har været at se i den, der er grunden til de store forventninger. Den markante vækst i nybyggeri for erhverv giver store entrepriser for mange byggevirksomheder, og i det offentlige udbud er det også tydeligt, at man har haft større lyst til og mere mod på nye, spændende og tekniske nybyggerier frem for at fokusere på renovationer af ældre bygninger.

Forventning spredes hurtigt

Når langt størstedelen af en hel branche er enige om at have høje forventninger, spredes det naturligt til alle underbrancherne. Derfor viste rundspørgen også, at 80 procent af entreprenørerne deler forventningen om øget omsætning, mens det samme gør sig gældende for 76 procent af betonvirksomhederne, 78 procent af tømrervirksomhederne, 82 procent af murervirksomhederne og hele 88 procent af malervirksomhederne. Det peger unægtelig på, at forventningen om vækst har gennemsyret hele byggebranchen på kryds og tværs, og at langt de fleste har en forestilling om, at 2017 bliver særdeles fornuftig.

Øget omsætning er ikke altid lig med flere penge

Thomas Frommelt vil dog gerne minde alle om, at øget indtjening ikke kommer af sig selv. Øget omsætning er langt fra altid ensbetydende med, at der kommer flere penge på bundlinjen. Det kræver et stort og fast fokus på at effektivisere og projektstyre, og desuden er ordentligt samarbejde over hele værdikæden uundværligt. Prissætningen skal man også være opmærksom på, så man ikke påtager sig store risici uden også at blive betalt ordentligt for det.

Alt dette er langt de fleste naturligvis helt med på, men derfor er det godt nok at minde folk om at bevare fokusset. Så længe man ikke mister overblikket og fortaber sig i procenter skal 2017 nok vise sig at være lukrativ for mange i byggebranchen.

Udgivet i Nyheder

Verdens største transportable bygning…

new_safe_confinement_at_chernobyl_nuclear_power_plant_october_2016_2

… er nok ikke lige den type bygning, du lige umiddelbart tænkte på. Det er nemlig en gigantisk hal, der skal dække resterne af den atomreaktor i Tjernobyl, der eksploderede og nedsmeltede.

En tragisk dag  

Den 26. april 1986 husker mange som en tragisk dag, hvor alt gik galt, for det var netop den dag, hvor atomreaktor nr. 4 i atomkraftværket i Tjernobyl i Ukraine eksploderede og sendte en sky af radioaktivt materiale ud i atmosfæren. Store områder af Hviderusland, Ukraine og Rusland blev slemt forurenet, og over 300.000 mennesker måtte evakueres og genhuses. For at stoppe det radioaktive materiale i at sprede sig endnu mere fik det daværende Sovjetunionen indkapslet den nedsmeltede reaktor i en betonsarkofag. Det var dog ikke en kort proces; faktisk tog det seks måneder, før den var på plads, og levetiden blev anslået til 30 år. De er gået nu, og derfor er den næste løsning ved at være klar.

Gigantisk stålhal  

Hvad går løsningen så ud på? Løsningen er en gigantisk stålhal, som kaldes for New Safe Confinement. Der er ikke tale om en løsning, der er blevet udtænkt på kort tid, for den har været på vej i 24 år, og i år blev stålhallen bygget færdig. Over 10.000 mennesker har arbejdet på at få stålhallen klar, og den blev bygget 300 meter væk fra den gamle betonsarkofag, så arbejderne ikke var i nærkontakt af den forurening, som betonen prøver at holde væk fra omverdenen. Stålhallens dimensioner er som følger: 110 meter høj, 250 meter lang og 150 meter bred. Den vejer 36.000 tons, og den bæres af 13 stålbuer. Det gør den til verdens største transportable bygning. New Safe Confinement er allerede blevet rullet hen over reaktoren, og den proces tog to uger. I det kommende år skal der skabes lufttætte forseglinger mellem hallen og reaktoren, så der ikke kan afgives mere forurening til omverdenen i de næste 100 år, som er stålhallens forventede levetid. Men arbejdet er langt fra overstået.

Stort nedrivningsprojekt  

Hele idéen med at transportere en gigantisk stålhal over den gamle betonsarkofag er for at kunne starte et nedrivningsprojekt af den ødelagte reaktor. Derfor er der bl.a. monteret to kæmpekraner 80 meter oppe under taget, så de og andre robotter kan være med til at nedrive og nedbryde. Bygningen kan modstå tornadoer, brand og jordskælv, og den har avancerede ventilationssystemer, der sørger for, at strukturen ikke ruster. Stålhallens størrelse og udformning er altså skabt til, at man på en velgennemtænkt og organiseret måde kan få fjernet resterne af reaktor nr. 4. Man har vurderet, at nedrivningsprocessen vil komme til at tage 50 år.

Storhed kommer ikke af sig selv 

New Safe Confinement-stålhallen er noget af en bygning, men den har heller ikke været gratis. 40 lande – deriblandt Danmark – har bidraget til finansieringen af hallen. Det var 100 dygtige ingeniører, der stod bag designet, og den har været under opførelse siden 2010. Prisen for at opføre verdens største transportable bygning? Jo, mere end 11 milliarder danske kroner, såmænd.

Udgivet i Energi, Nyheder

Energibesparelser skal i højsædet

windmill-932125_960_720

Sådan lyder det seneste budskab fra EU-kommissionen. For nylig kom de med deres ’vinterpakke’, der er en samling af ca. 1000 siders rapporter og analyser, og i pakken er det tydeligt, at energibesparelser er et af de helt centrale emner.

Målsætning om spareprocent 

Pakken indeholder forslag til, hvordan EU-landene skal fortsætte den miljøvenlige udvikling efter 2020, og specifikt handler det om energieffektivitet, vedvarende energi og et forbrugervenligt energimarked. De fire direktivforslag og fire forordninger, som pakken indeholder, skal forhandles mellem Europaparlamentet og medlemslandene over de næste to et halvt år. Ifølge pakken skal energibesparelser boostes ved at have en bindende målsætning om at nå en spareprocent på 30 i 2030. Fordelingen af besparelserne mellem EU-landene skal ske ved, at hvert enkelt land melder sine effektivitetsmål ind – de bliver dog ikke bindende. Forslaget vil også forlænge et mere konkret krav om, at EU-landene hvert år skal reducere deres slut-energiforbrug med 1,5 % i forhold til det forrige.

Bygningers ydeevne 

Et af vinterpakkens direktiver handler om bygningers energimæssige ydeevne, og der er ifølge EU-kommissionen flere ting at tage fat på. Blandt andet kan der strammes op omkring fælles beregningsmetoder, og der kan sættes krav om, at landene laver strategier for, hvordan ældre bygninger kan renoveres. Derudover skal nye bygninger gøres klar til såkaldt smart energy, så der eksempelvis er mulighed for at lade elbiler op, og større bygninger skal gøres klar til at kunne overvåge og styre deres energiforbrug.   

Kunden i fokus 

Et andet område, der kigges på af kommissionen, er elmarkedsområdet. Vinterpakken omfatter tre forordninger og et direktiv, der skal få kunden i centrum af energimarkedet. Det sker eksempelvis ved krav til elregninger, regler for datahåndtering, et stop til regulerede priser og et gebyr ved leverandørskift.

Energieffektivisering har et stort potentiale

EU-kommissionens fokus på at få indført mere energieffektive løsninger i byggerier vækker stor begejstring for Dansk Byggeris chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen. I denne artikel fra Ingeniøren forklarer hun, hvorfor hun håber på, at kommissionens fokus smitter af på de danske politikere. Hun kommer nemlig med eksemplet, at 65 % af Danmarks bygningsmasse er fra før 1980 og dermed fra en tid, hvor der endnu ikke fandtes energikrav – hvilket også er tilfældet for mange andre EU-lande. Derfor kan ordentlige renoveringsstrategier give massive energibesparelser i fremtiden.

Energibesparelse i Danmark 

Vi har her i Danmark indtil videre klaret sparekravene fra EU ved hjælp af de frivillige energispareaftaler, som de danske politikere har indgået med energiselskaberne. Det er dog ikke alle, der har været tilfredse med dem, og mange har også haft den opfattelse, at aftalerne har været for givtige for energiselskaberne. Lige nu bliver der på ny udformet og forhandlet nye energispareaftaler mellem politikere og energiselskaber, der skal gælde frem til 2020. Energiselskaberne har lovet at kunne realisere en mængde årlige besparelser, så længe at omkostningerne for dette arbejde vil kunne opkræves hos forbrugerne.

Hvordan Danmark efter 2020 vil opfylde de fremtidige energispare-forpligtigelser, finder vi ud af til næste år. Regeringen kommer nemlig med et udspil til en ny energiaftale i 2017.

Udgivet i Energi, Nyheder

Fede tendenser fra 2016 i værktøjsverdenen!

tools-15539_960_720

Når vi kaster et blik tilbage på 2016, vil langt de fleste nok være enige i, at det har været et år præget af flere negative begivenheder end positive. Men én ting, der var positivt i år, var alle de nye og gode tendenser, vi så i værktøjsverdenen!

Batterier er vejen frem 

En af tendenser er værktøj, der har droppet ledningerne. Idéen med værktøj, der kører på batteri, er ikke en nyhed – men realiteten har længe været, at det har været svært for batteridrevet værktøj at kunne klare selv de mest basale opgaver. Det hører heldigvis fortiden til, for batterierne er blevet meget bedre, og flere producenter har gjort det muligt at købe sæt, hvor batteriet passer til flere maskiner. Tag eksempelvis 5-pak håndværkersættet fra Bosch, hvor man får bore-/skruemaskine, multi-cutter, radio, bajonetsav og lygte, der alle kører på den same type batteri (som man i øvrigt får tre eksemplarer af i sættet). Man undgår at skulle bekymre sig om alle de forskellige ladere og batterier, man ellers skulle have haft med til de forskellige maskiner. Det kan klart anbefales at lede efter et ordentligt værktøjssæt, hvis man er gør-det-selv-typen.

Lettere kan være godt!

En anden tendens, som blev tydelig i 2016, var lettere maskiner – og den hænger til dels sammen med batteriteknologien. Tungt har normalvis været et tegn på kvalitet, men nu går trenden mod mindre og lettere værktøj. Det er bl.a. lettere batterier og nye motorer, der gør det muligt for producenterne at lave ”letvægts”-værktøj.  Materialer er også i en konstant udvikling mod lettere og stærkere, og mindre værktøj er smart, hvis man har et projekt og skal løfte en boremaskine hele dagen.

Komfort er kommet i hovedsædet 

Det er lige meget, om man er gør-det-selv-mand eller professionel – det skal være behageligt at bruge de ting, man benytter sig af til et projekt. Masser af produkter, der er blevet designet med de professionelle in mente, har haft komforten i fokus. Heldigvis er det muligt for alle at finde de produkter, som professionelle handler. Det er bl.a. arbejdshandsker, der er blevet meget bedre. De er nu tilpasset specifikke opgaver og kan fungere i forskellige vejrforhold, så man kan beskytte sine hænder og få arbejdet gjort.

Smartphonen på arbejdspladsen 

En sidste trend, der er stærkt på vej, er at anvende sin smartphone sammen med sit værktøj. Idéen er, at en app på telefonen kobler telefon og værktøj sammen, så smartphonen kan agere som et mere avanceret display for værktøjet. Ryobi har lavet en serie, der hedder Phone Works, og om end teknologien er helt ny og kunne have brug for lidt finjustering, kan man rent faktisk benytte sin smartphone i forbindelse med Ryobis maskiner. Afstandsmåler, infrarødt termometer, fugtmåler, laservaterpas og inspektionskamera er nogle af de ting, som smartphonen kan hjælpe med at visualisere.

Det bliver spændende at se, hvordan sådanne systemer kommer til at se ud i den nære fremtid – for der er ingen tvivl om, at de er på vej.

Udgivet i Nyheder